Advokatfirma Adelgade 78 – Paul Lorenzen tilbyder vores kunder flere forskellige rådgivningsydelser, primært af juridisk karakter.
Som led i vores sagsbehandling registrerer og behandler vi oplysninger om dig (personoplysninger), når du indgår i en relation med os, enten direkte som vores kunde eller i kraft af din tilknytning til en af vores kunder. Du kan eksempelvis være ejer, direktør, medarbejder, forretningsforbindelse, vidne eller en af vores kunders modpart eller andre, som har en naturlig forbindelse til sagen.
Vi indhenter, behandler og videregiver kun relevante og nødvendige oplysninger. Vi passer godt på dine oplysninger og behandler dem fortroligt, forsvarligt og sikkert. Advokathvervet er et tillidshverv, og vi værner om din tillid og dine oplysninger.
Vi er den dataansvarlige i henhold til persondataretten og dermed underlagt pligter om bl.a. underretning og databeskyttelse.
Advokatfirma Adelgade 78 – Paul Lorenzen
Adelgade 78
8660 Skanderborg
Telefon: +45 3841 8660
advokat@adelgade.info og sikker@adelgade.info
Klientkonto: 9762 – 4788503970
CVR-nummer: 36574844
Vores advokater er beskikket af Justitsministeriet og under lovpligtigt tilsyn af Advokatsamfundet. Ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos Codan.
Afhængigt af din relation til os kan vi behandle dine personoplysninger til følgende formål:
Vi registrerer og behandler kun dine personoplysninger på et lovligt grundlag, herunder når:
Vi vurderer løbende, om oplysningerne er nødvendige, og vi sletter straks unødvendige persondata. Der henvises til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-c og litra f, og artikel 9, stk. 2, litra a, b og f, samt databeskyttelseslovens kapitel 3.
Vi behandler både almindelige og følsomme personoplysninger. Vi behandler normalt følgende typer personoplysninger:
Vi kan også registrere særligt følsomme personoplysninger om dig, jf. persondataforordningen art. 9.2, hvis du giver dit samtykke, eller hvis lovgivningen kræver det. Det kan bl.a. være om oplysninger om
Vi modtager personoplysninger fra sagens parter, andre rådgivere, øvrige aktører i sagen, offentlige myndigheder, databaser og registre, f.eks. tinglysningssystemet og CVR-registret. Vi kan også indhente oplysninger hos finansielle virksomheder, kreditvurderingsbureauer og advarselsregistre, revisorer, mæglere og domstole.
Du vil blive orienteret, hvis vi indhenter oplysninger om dig hos andre end dig selv, medmindre vi som følge af vores tavshedspligt ikke skal opfylde oplysningspligten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du er modpart i en sag, som vi varetager på vegne af en klient.
Vi opbevarer personoplysningerne, så længe det har et sagligt formål. Efter en sag er afsluttet, opbevarer vi de registrerede personoplysninger i 10 år, da der gælder en forældelsesfrist på 10 år for vores ansvar som rådgivere. Herefter slettes oplysningerne permanent. Oplysninger indhentet til opfyldelse af hvidvasklovens krav vil dog allerede blive slettet efter 5 år, da det følger af loven.
Vi er i henhold til de advokatetiske regler forpligtet til i alle sager at undersøge, om der foreligger interessekonflikt, hvorfor vi ikke sletter de oplysninger, der er nødvendige for at foretage denne undersøgelse.
Vi har truffet en række organisatoriske og fysiske foranstaltninger for at passe godt på de personoplysninger, som vi behandler. Det betyder, at vi har interne instrukser om behandling af data, digital beskyttelse i form af bl.a. virusprogrammer og firewall samt procedurer for tilsyn med beskyttelsen af personoplysninger. Det betyder også, at vi har begrænset, hvem der har adgang til dine oplysninger.
Vi har indgået databehandleraftaler med de virksomheder, der behandler data for os, så vi har sikret, at de også passer godt på de personoplysninger, vi overlader til dem.
Hvis der skulle ske et sikkerhedsbrud, der indebærer en væsentlig risiko for krænkelse af dine rettigheder, vil du blive orienteret af os.
Vi har tavshedspligt og må ikke uberettiget videregive oplysninger, som vi har fået kendskab til under vores arbejde. Som led i vores sagsbehandling kan det dog være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til andre, hovedsageligt til domstolene, andre advokater, finansielle virksomheder eller offentlige myndigheder.
Vi videregiver desuden lovpligtige personoplysninger til offentlige myndigheder, herunder til SØIK i henhold til hvidvaskloven og til SKAT i henhold til skattekontrolloven.
Hvis du misligholder dine forpligtelser over for vores kunder eller os, kan vi indberette dig til kreditvurderingsbureauer eller advarselsregistre i overensstemmelse med gældende lov. Vi kan også videregive dine oplysninger til andre advokater eller domstolene i forbindelse med inddrivelse af fordringen mod dig.
Endvidere overlades oplysninger i forbindelse med brug, hosting og support af vores sagsstyringssystem til it-virksomheder, som advokatfirmaet har indgået databehandleraftaler med, dog ikke databehandlere i tredjelande uden for EU og EØS. Der overlades også oplysninger til advokatfirmaets revisor i det omfang, det er nødvendigt i forbindelse med bogføring og revision.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Indsigt i dine personoplysninger
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig, hvorfor og hvordan vi bruger dem, og hvor de kommer fra. Du kan få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine oplysninger, og hvem der modtager oplysninger om dig. Din adgangsret kan dog være begrænset af vores tavshedspligt, ved lov eller for at beskytte andre personers privatliv eller af hensyn til vores virksomhed og praksis.
Ret til at gøre indsigelse
Under visse omstændigheder har du ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, herunder når vi henholder os til vores legitime interesse til behandlingen. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Rettelse af forkerte oplysninger
Hvis vores oplysninger om dig er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få oplysningerne rettet eller opdateret, dog med forbehold for begrænsninger i den eksisterende lovgivning og vores ret til at behandle oplysninger. Retten til berigtigelse gælder alene objektive persondata og ikke subjektive vurderinger, f.eks. juridiske vurderinger, som vi måtte foretage.
Retten til at blive glemt
I visse tilfælde har man ret til at få slettet oplysninger om sig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer jf. databeskyttelsesforordningens artikel 17. Der kan dog ikke kræves sletning, hvis behandlingen af persondata er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, herunder at fastlægge et retskrav eller gøre et retskrav gældende.
Begrænsning af brug (dataminimering)
Hvis du ikke har ret til at få slettet dine oplysninger, kan du i stedet anmode os om at begrænse brugen af oplysningerne til opbevaring. Man har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af sine personoplysninger begrænset efter databeskyttelsesforordningens artikel 18 h. Vi kan dog være berettigede til at bruge oplysningerne for at gøre et retskrav gældende, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Tilbagekaldelse af samtykke
Du kan til enhver tid tilbagekalde et samtykke. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores hidtidige behandling af dine personoplysninger, og vi fortsætter med at bruge dine personoplysninger, hvis vi fx er forpligtet hertil i henhold til lovgivningen. Bemærk, at hvis du tilbagekalder et samtykke, er vi muligvis ikke i stand til at tilbyde dig bestemte ydelser.
Dataportabilitet
Hvis vi behandler oplysningerne baseret på dit samtykke eller en kontrakt, og behandlingen af oplysningerne er automatiseret, har du ret til at modtage en kopi af de oplysninger, du har givet os, i et almindeligt anvendt maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om dine rettigheder i forhold til personoplysninger, og hvordan vi registrerer og bruger dine personoplysninger.
Hvis du ikke er tilfreds med vores registrering eller behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte vores ansvarlige partner, advokat Paul Lorenzen på e-mail: pl@adelgade.info. Du er ligeledes velkommen til at skrive direkte til den advokat, som du har haft kontakt til.
Du kan også indgive en klage til:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
e-mail: dt@datatilsynet.dk
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk